søndag den 8. maj 2011

Plantebord

Så fik jeg endelig et plantebord, som jeg har ønsket mig i årevis. H. kom hjem med det for nogle dage siden, og nu er det samlet og H har tunet det med en spand til affald eller det nye jord, som mine blomster skal have. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at få stueplanterne plantet om, og det trænger de til... det var lige denne model jeg ønskede mig pga de 3 skuffer til planteudstyret.


Vores vagtler har igen efter vinteren fået lov at flytte i drivhuset, samtidig har Prik fået et fjernsyn, i hvert fald kan hun bruge meget tid på at kigge på de små fugle, men de ved godt, der er rude for, så de lader som ingenting:

søndag den 1. maj 2011

Sommerhus april 11


I tilknytning til påskedagene havde vi ferie de 4 dage efter, og så måtte vi jo afsted til sommerhuset, for der skulle både slåes græs og males udendørs, luges ukrudt og andre småting. Der blev dog også tid til en lille udflugt, da vi ville se lamaerne, som går på en mark nogle km væk. De er supersøde, men gad ikke snakke, de gik temmelig langt fra vejen, så billederne af dem er ikke alt for gode, da de kun er taget med mit lille digi-camera.
Solen skinnede, fuglene sang og himlen var så blå, det var nogle skønne dage vi havde på Long Island, men desværre er feriedagene slut, ræset begynder igen om få timer.