søndag den 12. december 2010

Ich brauche Urlaub

I går var jeg på en tur til Tønning, Tyskland. Hovedformålet var at besøge
det gamle pakhus ud til havnen, som i advents-weekenderne huser en masse boder med julesager samt verdens længste julekalender, dvs vinduerne er pyntet op med datoerne og hver dag bliver der så tændt en ny dato.

Jeg har jo ikke det store shoppegen, men fik da købt et par keramik-fugle-kugle ophæng:

Se evt. nærmere her

Endelig faldt jeg for en række af måger med forskellige skilte om halsen: vaklede mellem "Ich brauche Urlaub" og "Carpe Diem", valgte som det ses sidstnævnte.
2 stykker træ, lidt orange maling, et par øjne og en dusk fjer, så har man en skøn måge !

Man kan prøve at klikke ind på galleriet.
Der var også en mængde elge i forskellig størrelse fra 1½ meter til 15 cm, lavet over den samme læst: et par stykker træ og en gang elggevir og så lige et par øjne ! Desuden havde standen også de skønneste Vogelvilla'er, altså fuglehuse i flotte farver med et højhus i midten og så udbygninger ved siden til flere fuglefamilier. Hvis man har tålmodighed kan en del ses i galleriet.
Jeg havde ikke taget mit tunge spejlreflekscamera med, og jeg overvejer kraftigt at købe et mindre camera, som lige kan gå i tasken, det ville være velegnet for sådan en tur.

søndag den 5. december 2010

En sjælden fugl


Prik har været ude at lege i sneen, og synes det er sjovt at indtage fuglehuset, men underligt var der ikke nogen fugle, da hun kom derop.